Historie

Historien om Brødsgård

 

En adelig hovedgård

 

Brødsgård var i middelalderen en lille adelig hovedgård, som var beboet af lav-adelslægten Snub. Navnet Brødsgård dukker op i historien i 1468, hvor ejeren Lage Snup og hans søn Knud Snup omtales som væbnere. Væbnere er en adelsmand i kongens tjeneste. Senere kom gården under kronen og skulle som andre gårde i Rytterdistriktet levere fødevarer og foder til soldater og heste. Efter 1660, hvor Danmark tabte den tredje svenskekrig, var gården dog så ødelagt og udpint at kongen gav gården henstand i et år.

 

Brødsgård får ny ejer og flyttes efter branden

 

I 1765 solgte Kong Frederik d. 5. rytterdistriktet for at skaffe penge. I den forbindelse blev Brødsgård købt af Niels Gydesen. Gården lå på det tidspunkt nærmere skråningerne ned til Vester Nebel Å. Efter en brand i 1860’erne valgte man dog at flytte gården op til vejen, hvor den ligger i dag. Vejen gik fra Rådvad og Stubdrup forbi Brødsgård til Stenvad Mølle, hvor bønderne fik malet deres korn.

 

Besøg af tyskerne under 2. Verdenskrig

 

Efter 2. Verdenskrig fik Brødgård besøg af 300 tyske soldater på vej hjem fra Norge. Soldaterne fik lov at overnatte på loftet i en af laderne, men de var så sultne, at de i løbet af natten ryddede mælkestuen for mælk, ost, smør og andre gode sager. Næste morgen blev soldaterne beordret i parade på gårdspladsen, hvor de af befalingsmændene fik en ordentlig overhaling, før de fortsatte mod Ejstrup. I Ejstrup lod bager Gehlert soldaterne tømme bageriet for brød af lutter begejstring over, at soldaterne var på vej hjem.

 

Da soldaterne havde forladt Brødsgård fandt folkene på gården adskillige rifler, en spand med ammunition og en håndgranat, som soldaterne havde efterladt. Håndgranaten brugte karlen Svend og sønne Niels Karl som skydeskive, uden det store held med at ramme. Til sidst blev granaten brændt af i en stak halm.

 

Blandt de største gårde i sognet

 

Brødsgård, der tidligere var en firlænget gård, har altid været en af de største i sognet med 4 spand heste og op til 8 karle og piger. Det var også her man kunne komme og låne penge, hvis man var i forlegenhed. I 1930 havde gården 128 tdr. land agerjord, 15 tdr. land skov og 20 tdr. land eng. Både Lynggården og de tre andre ejendomme i nærheden af Stenvad er skilt ud fra Brødsgård.

 

Solgt til skovrejsning og landbomuseum

 

I 1950’erne nedbrændte den ene længe i en voldsom brand. Længen er aldrig blevet genopført. Gården forblev i Brødsgårds-slægtens eje indtil 1988, hvor Niels Karl som 7. slægtsled solgte den til Kolding Kommune. Som følge af statens ønske om at fordoble Danmarks areal af skov kom Brødsgård i betragtning, og området blev solgt til staten, der i 1990’erne etablerede Harte Skov. Bygningerne blev i midten af 2000’erne lejet ud til det nyetablerede Landbomuseum, der siden da har udstillet over 2500 store og små landbrugsredskaber og husholdningsredskaber fra landbruget.

 

Kilde: Harte, Elisabeth Mørch, Harte Sogns Lokalhistoriske Forening, Kolding Stadsarkiv 2011

 

 

I 1991 brændte kostalden, del af laden og maskinhus, som ikke blev genopført.

Ejere af gården

fra 1882

Niels Jensen Brødsgård

Johanne Sørensdatter

Født 1851-død 1901

Født 1848- død 1930

fra 1901

Jens Peter Brødsgård

Elmine Kathrine Jørgensen

Født 1871-død 1943

Født 1871-død 1951

fra 1943

Karl Brødsgård

Anna Marie Josiasen

Født 1913-død 1965

Født 1917-død 2006

fra 1970

Niels Karl Brødsgård

Dagmar Nielsen

Født 1944

Født 1948

fra 1989

Kolding Kommune

fra 1991

Skov og Naturstyrelsen

Brdsgrd III

 

 

Brødsgård før 1990

Ny Brdsgrd II

 

 

Brødsgård efter 2005

Landbomuseet drives udelukkende af frivillige.I løbet af året er  ca. 70 personer aktive med bl. a. vagter i åbningstiden, rundvisning ved besøg af grupper, rengøring, græsslåning, kaffebrygning og meget mere.

Økonomisk klarer museet selv ved bl. a.  entreindtægter, udlejning af forskellige faciliteter som grillhytte, krolfbaner og lokaler. Der modtages ikke tilskud til driften.

Grundlaget for museet er samlingen, som i dag består af ca. 2.500 dele. Den er startet af Johannes Elbæk som en privat samling. I 2005 skulle samlingen flyttes fra Lykkensborg i Almind, da arealerne der skulle benyttes til industri. Der blev etableret en selvejende institiution, som skulle drive og videreudvikle museet, og samlingen blev overdraget til Landbomuseet Kolding kvit og frit.

Den 1. september 1955 overtog Marie og Johannes Elbæk gården "Lykkensborg" på Almind Hede nord for Kolding. Sammen drev de gården frem til 1992, hvor den blev overdraget til datter og svigersøn.

Johannes Elbæk har igennem hele sit liv været fascineret af gamle redskaber og maskiner. Særligt fra landbruget, som gennemgik en stor mekanisk forvandling i den tid. Ved afståelsen af gården blev det aftalt, at der skulle stilles et mindre rum til rådighed for opmagasinering af disse redskaber og maskiner.

Der blev mere tid til de gamle ting, da gården var afhændet, og samlingen blev stadig større. Derfor blev pladsen udvidet til  600 m2, som blev til et flot og interessant landbrugsmuseum, som også indeholder husholdnings- og håndværkshistorie.

Uden offentlige tilskud og med eget arbejde som den væsentligste indsats, har Johannes Elbæk formået at skabe en enestående samling på ca. 1.700 numre. Samlingen er istandsat, registreret med navn og nummer, samt information om hvor tingene stammer fra. Johannes Elbæk har haft museet åbnet gratis for publikum og med personlig rundvisning efter aftale.

Johannes Elbæk ønskede, at samlingen skulle bevares for kommende slægter, og museet videreføres i en ny struktur. Dette er blevet drøftet i en mindre kreds gennem nogen tid.

Kolding Kommune ønskede at købe "Lykkensborg" og de omkring liggende gårde for at udvide industriarealerne nord for byen. Derfor skulle museet flyttes til andre lokaler.

På baggrund af ovennævnte blev der indbudt en gruppe til idémøde på Kolding Herreds Landbrugsforening. Denne gruppe kom fra Landbrugsmuseet, Lykkensborg, KHL, Kolding Kommune, Turistkontoret, Lokalhistorisk Forening og nogle enkeltpersoner med interesse for museet.

Idegruppen udpegede efter 2 møder en arbejdsgruppe på 5 personer, som fik til opgave at finde et egnet sted til museet. Idegruppens ønske var at museet i fremtiden skulle indeholde en udstilling, et værksted, et depot og et oplevelsescenter.

Resultatet blev, at der blev etableret Den selvejende institution Landbomuseet Kolding, som har hjemsted på Brødsgård i Harte. Johannes Elbæk har overdraget samlingen kvit og frit til Landbomuseet Kolding, som blev åbent for publicum den 22. maj 2005. Og den er absolut et besøg værd.

Brødsgård i Harte ejes af Skov og Naturstyrelsen, som har benyttet jorden til det store skovrejsningsprojekt i området.

Gården, som Landbomuseet har lejet i 30 år, danner således rammen omkring museets drift og den enestående samling på ca. 2.500 numre, der er registreret og istandsat.

Miljøministeriet  bevilligede kr. 75.000 af velfærdsmidler, som er blevet benyttet til at istandsætte og indrette bygningerne til museum.

Da der har været utrolig stor hjælp af bl. a. Støtteforeningens medlemmer, er der løst mange og store opgaver med beløbet.

Derudover har Landsbypuljen bevilliget kr. 48.000 til etablering af nyt kloaksystem, som er nødvendigt for museets drift.

I 2006 og 2007 er der blevet etableret handicaptoilet og alm. toilet, samt et "Mininaturcenter" på ca. 200 m2, hvor der er blevet opstillet ældre men funktionelle køkkener, med gl. brændekomfur og kakkelovn. Mininaturcenteret tager imod børn og unge, samt grupper som prøver f. eks. at male korn til mel og lave bolledej, som bages i gl. komfur. Der kan f. eks. også laves æblemost m.v. Man kan herved få en fornemmelse af begrebet "fra jord til bord".

Derudover er der blevet  bygget en grillhytte med shelter i skoven, som ligeleds kan bruges af grupper, foreninger, firmaer m.v., som ønsker et arrangement med et besøg på museet og afslutter med at grille.

Disse tiltag har kun været mulige fordi de bl. a. er blevet støttet af Vranderup-Østergårdfonden, Vanførefonden, Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Jubilæumsfonden.

Brødsgård ligger i et meget naturskønt område, men kom selv og se.