Historien om Brødsgård

 

En adelig hovedgård

 

Brødsgård var i middelalderen en lille adelig hovedgård, som var beboet af lav-adelslægten Snub. Navnet Brødsgård dukker op i historien i 1468, hvor ejeren Lage Snup og hans søn Knud Snup omtales som væbnere. Væbnere er en adelsmand i kongens tjeneste. Senere kom gården under kronen og skulle som andre gårde i Rytterdistriktet levere fødevarer og foder til soldater og heste. Efter 1660, hvor Danmark tabte den tredje svenskekrig, var gården dog så ødelagt og udpint at kongen gav gården henstand i et år.

 

Brødsgård får ny ejer og flyttes efter branden

 

I 1765 solgte Kong Frederik d. 5. rytterdistriktet for at skaffe penge. I den forbindelse blev Brødsgård købt af Niels Gydesen. Gården lå på det tidspunkt nærmere skråningerne ned til Vester Nebel Å. Efter en brand i 1860’erne valgte man dog at flytte gården op til vejen, hvor den ligger i dag. Vejen gik fra Rådvad og Stubdrup forbi Brødsgård til Stenvad Mølle, hvor bønderne fik malet deres korn.

 

Besøg af tyskerne under 2. Verdenskrig

 

Efter 2. Verdenskrig fik Brødgård besøg af 300 tyske soldater på vej hjem fra Norge. Soldaterne fik lov at overnatte på loftet i en af laderne, men de var så sultne, at de i løbet af natten ryddede mælkestuen for mælk, ost, smør og andre gode sager. Næste morgen blev soldaterne beordret i parade på gårdspladsen, hvor de af befalingsmændene fik en ordentlig overhaling, før de fortsatte mod Ejstrup. I Ejstrup lod bager Gehlert soldaterne tømme bageriet for brød af lutter begejstring over, at soldaterne var på vej hjem.

 

Da soldaterne havde forladt Brødsgård fandt folkene på gården adskillige rifler, en spand med ammunition og en håndgranat, som soldaterne havde efterladt. Håndgranaten brugte karlen Svend og sønne Niels Karl som skydeskive, uden det store held med at ramme. Til sidst blev granaten brændt af i en stak halm.

 

Blandt de største gårde i sognet

 

Brødsgård, der tidligere var en firlænget gård, har altid været en af de største i sognet med 4 spand heste og op til 8 karle og piger. Det var også her man kunne komme og låne penge, hvis man var i forlegenhed. I 1930 havde gården 128 tdr. land agerjord, 15 tdr. land skov og 20 tdr. land eng. Både Lynggården og de tre andre ejendomme i nærheden af Stenvad er skilt ud fra Brødsgård.

 

Solgt til skovrejsning og landbomuseum

 

I 1950’erne nedbrændte den ene længe i en voldsom brand. Længen er aldrig blevet genopført. Gården forblev i Brødsgårds-slægtens eje indtil 1988, hvor Niels Karl som 7. slægtsled solgte den til Kolding Kommune. Som følge af statens ønske om at fordoble Danmarks areal af skov kom Brødsgård i betragtning, og området blev solgt til staten, der i 1990’erne etablerede Harte Skov. Bygningerne blev i midten af 2000’erne lejet ud til det nyetablerede Landbomuseum, der siden da har udstillet over 2500 store og små landbrugsredskaber og husholdningsredskaber fra landbruget.

 

Kilde: Harte, Elisabeth Mørch, Harte Sogns Lokalhistoriske Forening, Kolding Stadsarkiv 2011

 

 

I 1991 brændte kostalden, del af laden og maskinhus, som ikke blev genopført.

Ejere af gården

fra 1882

Niels Jensen Brødsgård

Johanne Sørensdatter

Født 1851-død 1901

Født 1848- død 1930

fra 1901

Jens Peter Brødsgård

Elmine Kathrine Jørgensen

Født 1871-død 1943

Født 1871-død 1951

fra 1943

Karl Brødsgård

Anna Marie Josiasen

Født 1913-død 1965

Født 1917-død 2006

fra 1970

Niels Karl Brødsgård

Dagmar Nielsen

Født 1944

Født 1948

fra 1989

Kolding Kommune

fra 1991

Skov og Naturstyrelsen

Brdsgrd III

 

 

Brødsgård før 1990

Ny Brdsgrd II

 

 

Brødsgård efter 2005